Om maskiner til jorbearbejdning
Ploven har i flere år inden for landbrug været bemærket i området ved den frugtbare halvmåne, hvilket er en betegnelse for et frugtbart område nord og øst for den arabiske ørken og Mesopotamien samt langs Middelhavet i Mellemøsten. Allerede dengang var ploven et essentielt værktøj til at dyrke jorden. Det allerførste værktøj der blev benyttet som en plov, var en simpel kradsepind. Kradsepinden fungerede fint i de tørre områder, hvor vending af jorden ville betyde total udtørring. Landbruget bredte sig med tiden til Nordeuropa, hvor kradsepinden ikke længere var optimal, siden jorden her var for våd og tung. Der måtte derfor udvikles nye typer plove, der var mere tilpasset det nordeuropæiske klima og landbrug. Flere af de plove der bruges i dag afstammer fra disse plove.
Den første af de nye typer plove til at blive produceret til det nordeuropæiske landbrug var en ard. Arden var en forbedret version af kradsepinden, da den var større. Dens størrelse betød, at den måtte blive trukket af okser. Arden kunne ikke vende jord, men var langt stærkere end kradsepinden, og kunne således løsne mere jord. Ardens indtog i Danmark skete i begyndelsen af bondestenalderen i midten af det 4. årtusinde f.Kr.
Herefter kom muldfjældsploven, hjulploven og svingploven.
Muldfjælsploven har fra år 200 været brugt i Danmark som en plov med muldfjæl, der i modsætning til arden kunne vende jord. Muldfjældsploven var en videreudvikling af arden, udstyret med plovjern og muldfjæl. Indførelsen af muldfjælsploven øgede høstudbyttet markant, da den gjorde det muligt at dyrke flere typer jordlag.
Muldfjældsploven blev senere udskiftet af hjulploven, der kom udstyret med hjul, hvilket medførte en større tyngde på plovskæret. Hjulploven havde herved mulighed for at trænge igennem tætte rødder.
Senere kom svingploven frem i 1700-tallet. Den afløste dog først muldfjældsploven og hjulploven fuldstændig omkring 1860. Plove brugt den dag i dag er bygget ud fra det princip der gælder i svingplovene, og i samarbejde med traktoren kan svingploven pløje flere furer af gangen.
Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg køber en maskine til jordbearbejdning?
Generelt med plove anses Kverneland af mange, som det bedste brand mht. kvalitet. Til gengæld er Kverneland plove også typisk dyrere end de andre konkurrenter på markedet. Hvad der normalt skal kigges efter ved køb af en plov, er hvor meget hektar land det er der skal bearbejdes. Har du eksempelvis 20 hektar land, kan man godt nøjes med en trefuret plov, der kan gå i tyve tommer. Du kan dog også gå med en firefuret plov, hvis du gerne vil have at det går lidt stærkere, og du har pengene til det.
Så med andre ord: hvis du har et lille antal hektar, som skal pløjes, kan du godt gå efter de billigere, mindre tommer plove. Har du derimod et højt antal hektar land der skal bearbejdes, er det en god idé at investere flere penge i din plov, og købe de større og dyrere plove. I længden vil dette være en god investering for dit landbrug.
Med hensyn til harver er Kongskilde brandet det mest populære. Selvom dette brand bliver set som det dyreste generelt, kan du godt finde nogle til en fornuftig pris af god kvalitet her på Mascus.dk. Med harver er det vigtigt at antyde hvilken harvedybde der er den mest optimale at harve i. Den optimale dybde er typisk 18-20 cm, så invester i en harve der er i stand til at harve i denne dybde. Det kommer dog meget an på jordtypen og korntypen ift. hvilken dybde der er mest optimal, så i enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at harve i dybere / mindre dybe dybder. Hvede kan f.eks. være mere hårdfør end andre kornafgrøder og det anbefales hermed at bruge en moderat harvedybde til dette.
Populære maskiner til jordbearbejdning på Mascus.dk
Maskiner til jordbearbejdning indebærer maskiner, der benyttes til at behandle jord på den ene eller anden måde. Det mest typiske maskine inden for jordbearbejdning er plove, af hvilken der findes flere forskellige typer.
Den mest populære type plov er vendeploven. Det der gør vendeploven særlig er, at den både har et venstre- og højreliggende plovskær, der benyttes skiftevis således at plovfuren vender til samme side uanset køreretningen.
En anden populær jordbearbejdningsmaskine er harven. Harver kan bearbejde jorden på forskellige måder alt efter dets form og bygning. Harverne har således forskellige navne der passer til deres funktion. Heraf er der fjederharven, tallerkenharven, rotorharven og fingerharven.
Fjederharvens unikke funktion er, at den har fjedrene takker. Den benyttes typisk som såbedsharve, ukrudtsharve eller stubharve.
Tallerkenharven har roterende knivblade med form af tallerkener, der bearbejder jorden. Tallerkenharven går ikke så dybt i jorden og behøver derved begrænset trækkraft.
Rotorharven har forskellige former af knivblade, der roterer med høj hastighed ved en traktors kraftoverføring. Disse kan benyttes i stedet for plove, hvorved der kan spares dybdepløjning. Rotorhaven er dog ikke ligeså effektiv til ukrudtsbekæmpelse, som normalt kræver dybdepløjning.
Fingerharven har stive tænder der går direkte i jorden. Disse bruges generelt til ukrudtsbekæmpelse i kornmarker.
Maskiner til jordbearbejdning på Mascus.dk
Du kan finde information omkring alle jordbearbejdningsmaskiner ved at benytte søgebaren i toppen af siden. Hvis du vil skabe dig mere af et overblik over produkterne inden for jordbearbejdningsmaskiner kan du benytte ”Produktgruppe” søjlen i venstre side. Her skal du klikke på ”Landbrug” og derefter ”Maskiner til Jordbearbejdning”. Nedenfor i søjlen kan du vælge hvilket land produkterne skal blive solgt fra, så hvis du kun er interesseret i danske annoncører, skal du klikke på ”Danmark”.